Egentlig er det som oftest noget jeg afviser. Folk spørger fra tid til anden om jeg vil male eller tegne deres børn, søster eller kæledyr, og jeg siger næsten altid "nej, desværre".
For det første er det sjældent at motivet taler til mig, og er inspirerende for mig at gå til. Og for det andet har folk meget tit en særlig ide om hvordan det endelige portræt skal se ud, og det er ofte mere held end forstand hvis det lige er dét jeg rammer. For det tredje bliver mange overrasket over prisen. De forstår ikke altid de timer der går ind i selv et mindre portræt - både med og uden penslen i hånden.
Så da min fars gamle fodboldtræner fra ungdomsårene spurgte, om jeg ville male en god ven, var svaret en smule vævende. Men han fastholdt at han havde et motiv, der ville være interessant- og han havde ret.
Så nu sidder jeg her ved det store vestvendte vindue og tegner, mens mine små brødre er i bad og min mor laver kartoffelsalat.
Comments